Begivenheder
44Møen arrangerer samtaler om kunst, foredrag, performances, omvisninger i udstillingen og meget mere...
KOMMENDE BEGIVENHEDER
Billetter af 125 kr. kan reserveres på info@44moen.dk (60 kr. u. 18 år)
TIDLIGERE BEGIVENHEDER
Lørdag den 9. september kl. 14.00
Rundvisning i det nye 44Møen af Søren Pihlmann fra Pihlmann Arkitekter og Marianne Levinsen fra Marianne Levinsen Landskab.
Lørdag den 29. juli kl. 13.00
Samtale: Billedkunstner Alexandra Hunts & professor og forsker i sorte huller ved Niels Bohr Instituttet, Vitor Cardoso. Modereres af Bjørn Nørgaard.
LØRDAG D. 15 JULI 2023 Lørdag
Koncert: Jacob Kirkegaard, “Dvina”
Dvina er et lydportræt af et af Rigas vigtigste vartegn: floden Daugava.
Værket var oprindeligt kommissioneret af SKAN Festival in Riga og uropført dér i september 2007. Nu genopføres det i forbindelse med INTERMEZZO-udstillingen på Kunsthal 44Møen og i samarbejde med Rigabiennalen.
TORSDAG D. 13. JULI 2023
Samtale: Billedkunstner Kristoffer Ørum & lektor og forsker i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, Emil Bjerrum-Bohr. Bjørn Nørgaard er moderator.
LØRDAG D. 8. JULI 2023
Samtale: Billedkunstner Michala Paludan & professor og forsker i klimaforandringer ved Niels Bohr Instituttet, Peter Ditlevsen. Bjørn Nørgaard er moderator.

Bjørn Nørgaard, Billedkunstner Michala Paludan & professor og forsker i klimaforandringer ved Niels Bohr Instituttet, Peter Ditlevsen.
SØNDAG D. 18. JUNI 2023
Rundbordsdiskussion: Exercises in Respect/INTERMEZZO
René Block (Kurator på INTERMEZZO], Anastasia Blokhina & Inese Dabola fra Riga International Biennial of Contemporary Art, Bjørnstjerne Reuter Christiansen fra Superflex + INTERMEZZO kunstnere. Moderator: Bjørn Nørgaard

Agniya Mirgorodskaya, Anastasia Blokhina, Bjørn Nørgaard & Bjørnstjerne Christiansen.
|
AUGUST 2022
Hver onsdag og søndag kl. 15.00: gratis rundvisning og introduktion til udstillingerne af daglig leder af Kunsthal 44Møen Jacob Kreutzfeldt.
Rundvisningerne er på engelsk om onsdagen og på dansk om søndagen.
Birk Horst i samtale med Bjørn Nørgaard: Kunst & død
I sit nye værk til Kunsthal 44Møen har Birk Horst fundet inspiration mødet med de mange gravhøje spredt over Møn. Headstones Undead Engines er en refleksion over døden, sorg og erindring. Hvordan erindrer vi den afdøde? Hvilke repræsentationer og former benytter vi? Og hvordan kan vi forestille os erindringens æstetik i en tid præget af digitale medier og teknologier?
Bjørn Nørgaard har som kunster ved særlige anledninger arbejdet med mindesmærker, mest kendt er nok hans sarkofag til Hendes Majestæt Dronningens gravmæle i Roskilde Domkirke. I deres samtale vil de to kunstnere med udgangspunkt i Horst’s aktuelle installation berøre nogle af de helt store og svære temaer som kunst, erindring, sorg og død.
Arrangementet varer ca. en time. Der serveres kaffe og te. Kolde drikkevarer kan købes. Entré 50 kr. – gratis for medlemmer af Kunsthal 44Møens vennekreds.
KL. 14.00: ALICE I EVENTYRLAND– gæsteforestilling af Teater Møn
Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt og foranderligt land, hvor alt kan ske. Fra 5 år og for alle som har prøvet noget nyt.
KL. 15.00: KOSTUMEWORKSHOP- med kostumedesigner Susanne Marshall og performer Tilde Knudsen
Workshop for alle aldre: Byg dine egne kostumer ud af geometriske former!
Om forestillingen
Vær med, når danser og skuespiller Tilde Knudsen udfolder sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll.
I denne visuelle og musiske nyfortolkning af klassikeren møder vi Alice alene på scenen omgivet af spandevis af fantasifulde kostumer i geometriske former. Scenografien udgøres af tønder, som gemmer på cirkler, trekanter og firkanter i stof og papir – alle former, som vi kender så godt. Eller gør vi? – for pludselig falder Alice gennem kaninhullet! Og nu begynder hun at folde og forme kaninøre, snabler og kjoler, og forvandle sig til Filurkatten, kålormen og alle de andre ikoniske skikkelser fra den elskede historie. For som Alice siger: ”Jeg ved, hvem jeg var, da jeg stod op i morges, men jeg tror nok, jeg har forvandlet mig adskillige gange siden da”.
Forestillingen er en non-verbal rejse gennem musik, bevægelse og magi, som er skabt i tæt samarbejde med kostumedesigner Susan Marshall og komponist Klaus Risager. Kostumerne og musikken er så centrale elementer, at de kunne have stået på rollelisten sammen med danser og skuespiller Tilde Knudsen, når hun tryller Alices eventyrland frem for øjnene af os! De er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.
Tilde Knudsen fortæller: ”Normalt når man skaber en teaterforestilling så bliver kostumerne skabt og kommer på scenen hen imod slutningen af forløbet. Men sammen med Susan Marshall har vi arbejdet på en anden måde: Vi tog afsæt i kostumerne og de geometriske former fra dag et, og så gav vi liv til figurerne fra eventyret ud fra dem. Det har været en spændende og anderledes måde at arbejde på, og har givet forestillingen et stærkt visuelt udtryk”.
Figurerne fra Alice i Eventyrland kommer til live til musik skabt af komponist Klaus Risager, der med instrumenter og reallyde har skabt et sfærisk lydunivers der veksler mellem enkelthed, vildskab og kaos.
Varighed: 40 min.
Alder: For alle, både børn og voksne fra 5 år
Medvirkende: Tilde Knudsen
Kostumier: Susan Marshall
Instruktør: Peter Kirk
Komponist: Klaus Risager
Koreografisk konsulent: Liv Mikaela Sanz
Læs mere om forestillingen på Teater Møns hjemmeside
Om kostumeworkshoppen
Kostumedesigner Susan Marshall og performer Tilde Knudsen inviterer dig ind i modulære kostumers hemmelige verden, hvor simple former forvandler sig til et utal af 3-dimensionelle former. Inspireret af origamiteknikker og modulære strukturer kan firkanter, cirkler, trekanter, krinoliner og fleksible rør sættes samme, bøjes, bevæges og transformeres, så de udfolder nye kreative muligheder. Workshoppen tilbyder en legende tilgang til kostumeudvikling og historiefortælling. Den er åben for alle aldre.
HVER ONSDAG OG SØNDAG I JULI:
Free tours in English 3.00 P.M.
Miki Yui spiller en koncert på terrassen ved siden af pavilionen, hvor hendes diskrete akustiske intervention forstærker lytterens opmærksomhed på de processer, der finder sted i omgivelserne, og samtidig transformerer omgivelsernes lyde som en del af musikken.
med DJ-set af Estúdio 0SS0
2021:
SØNDAG 26.09.2021 kl. 14
THE PICTURESQUE BEAST En film af Theodor Præst Nymark Jensen, Danmark, 2021, 37 minBarok og storslået cinematisk fantasi over guldaldermaleren C.W Eckersbergs eventyr på Møn, hvor han skal lære at bemestre naturens motiver.I sit atelier på Charlottenborg arbejder den unge kunstmaler Christopher FenDweller – en figur løst baseret på både Fenris-ulven og guldaldermaleren C.W Eckersberg! – på at bemestre naturens motiver. Det går ikke så godt. Derfor drager han på en dannelsesrejse til Møn, hvor en forvandlingshistorie begynder. Urgamle folkesagn og figurer lånt frit fra den nordiske mytologi møder hypermoderne high-tech i et overdådigt barokt eventyr, der som en åndelig slægtning til Matthew Barney lader sine hybridkarakterer udforske historiske fortider og mulige fremtider på samme tid.Trailer
Hårbølle Mejeri, Kunsthal 44Møen og Henning Christiansens Arkiv er stolte af at kunne annoncere en koncert for og med 48 malkefår, der finder sted ved Hårbølle Mejeri.
– Første del af koncerten består af uddrag af Henning Christiansens berømte “Schafe Statt Geigen”, 1988.
– I anden del spiller de to unge virtuoser Josefine Dalsgaard (violin) og Jonas Lyskjær Frølund (klarinet) værker af bl.a Jørgen Bentzon, Gunnar Berg, Darius Milhaud og Igor Stravinsky.
LØRDAG 21.08.2021 kl. 14
EPHEMERA
– Insight in the curatorial practice of Robert Schweitzer newly settled resident in Askeby, Møn
Arrangementet varer ca. en time og foregår på engelsk
Der serveres kaffe og kan købes vin.
Gratis entré
En samtale med astrofysiker Anja C. Andersen, teoretisk fysiker Poul Henrik Damgaard, billedhugger Nanna Abell og billedhugger Bjørn Nørgaard.
Om eksakt og intuitiv erkendelse
Om masse og flade
Om gravitet og stjernestøv
Arrangementet varer ca. en time.
Der serveres kaffe og kan købes vin.
Entré 50 kr. – vennekreds gratis.
LØRDAG 31.07.2021 kl. 14
DET MENTALE JERNTÆPPE?
Efter mere end 30 år – en generation – har “jerntæppet”, som Churchill definerede det efter 2.verdenskrig, været væk. Mange har i dag, end ikke oplevet det, men der er stadig, i vores opfattelse af Europa, et mentalt “jerntæppe” ?
I forbindelse med Kunsthal 44Møens udstilling med bulgarske samtidskunstnere “Brittle Power”, har billedhugger Bjørn Nørgaard inviteret ekspert i Øst- og Centraleuropa Søren Riishøj til en samtale. Riishøj er lektor emeritus ved SDU, forhenværende Folketingsmedlem, tidligere kommentator ved DR og nuværende redaktør ved det digitale medie MR.EAST: mreast.dk
Der serveres kaffe og kan købes vin.
Entré 50 kr. – vennekreds gratis.
DIASPORAS KUNST
– Erindringernes dynamikker og kulturelle oversættelser belyst gennem værker af billedkunstnere fra det tidligere Jugoslavien nu bosat i Danmark
Vi får besøg af Tijana Mišković som nuværende er Ph.d. stipendiat ved. Statens Museum for Kunst og Københavns Universitet med projektet; ‘The Art of Dispora -The diasporic inbetweenness, analysed through artworks created by artists from former Yugoslavia, who live in Denmark’. link Arrangementet varer ca. en time.
Der serveres kaffe og kan købes vin.
Gratis entré
HENING CHRISTIANSENS ARKIV PÅ 44MØEN
En eftermiddag om Grøn-øre komponisten Henning Christiansen
Thorbjørn Reuter Christiansen fortæller om processen med at systematisere og udgive materiale fra Henning Christiansens Arkiv. Hele 30.000 dokumenter og 400 spolebånd er blevet digitaliserede, og skal nu gøres tilgængelige for offentligheden.
Thorbjørn afspiller nye og kommende udgivelser fra Henning Christiansen Arkiv.
Henning var en alsidig komponist, som arbejdede med klassisk musik, avantgarde musik, filmmusik, aktions-musik – og ikke mindst felt-optagelser med sin båndoptager. Fra 1964 til 1986 arbejdede FLUXUS-kunstneren sammen med den tyske kunstner Joseph Beuys og sammen med Bjørn Nørgaard har han skabt og performet utallige kompositioner til deres fælles aktioner.
Vi ses i det grønne øre!
Arrangementet varer ca. en time.
Der serveres kaffe og kan købes vin.
Entré 50 kr. – vennekreds gratis.
LØRDAG 5.6. SÆSONÅBNING
På åbningsdagen har kunsthallen forberedt et program, der præsenterer og diskuterer bulgarsk samtidskunst og “Brittle Power”:
Lørdag den 5.6.
Kl. 14 – Walk & Talk i udstillingen ”Brittle Power” – med Luchezar Boyadjiev
Kl. 15 – Præsentation af Bulgarsk samtidskunst ved curator Vesselina Sarieva og udstillingens kunstnere Luchezar Boyadjiev, Pravdoliub Ivanov, Mariana Vassileva, Rada Boukova, Vikenti Komitski.
RUNDVISNINGER
Hver torsdag og søndag kl 13. vil kunsthistoriestuderende Una Lind Oldaker give rundvisning i udstillingerne.
Ved forespørgsel på rundvisning skriv til: una@44moen.dk
SOMMERKUNSTKOLE FOR BØRN
I uge 28, 29 eller uge 30 for børn i alderen 5-12 år.
Igen i år afholder vi en sommerkunstskole for børn! Workshoppen varer 2 dage, og vil finde sted i løbet af 3 uger (uge 28, 29, 30) torsdag og fredag den 15.-16., 22.-23. samt 29.-30. i tidsrummet 11:00-14:00 og børnene kan vælge at blive tilmeldt en eller flere af ugerne.
Workshoppen vil inddrage børnene i vores aktuelle udstillinger. De to kunststuderende Eva Örk Árnadóttir Hafstein og Rosa Maria Zangenberg står for workshoppen og underviser børnene. Med udgangspunkt i kunstformen ‘readymade’ vil de dette år fokusere på værdierne i materialer og ting som ikke nødvendigvis hører til vores klassiske opfattelse af kunstmaterialer og kunstværker. Hvad kan man lave kunst ude af, og hvad kan blive til kunst?
Tilmelding på info@44moen.dk eller på tlf. +45 28832483.
Gebyr inkl. materialer pr. uge: kr 200.
Max 12 deltagere pr. workshop.
Adresse: Kunsthal 44Møen, Fanefjordgade 44, Askeby