Center for Klangkunst

“Atem Møen”

  • Miki Yui

Atem Møen er en poetisk installation skabt til Kunsthal 44Møen. Atem blev først vist i Parochialkirche i Berlin i 2006. Til den aktuelle version af værket har Miki Yui samarbejdet med arkitekt Peter Bysted om at skabe en ny midlertidig pavillon til Kunsthal 44Møen.

Atem Møen resonerer med subtile bevægelser i lys, lyd, luft og kroppe. Yui orkestrerer omhyggeligt en translucent og tæt atmosfære, hvor inderside og yderside, tilfælde og komposition blandes sammen.

Besøgende opfordres til at tage sig tid til at dvæle i Atem Møen.

Miki Yui er født i Tokyo i 1971. Hun er kunstner, komponist og musiker, og har siden 1994 været bosat i Düsseldorf, Tyskland.

Yui er en multi-disciplinær kunstner, der krydser grænser mellem musik, performance, radioproduktion, tegning og installation. Med en baggrund i billedkunst udforsker hun gråzoner i vores sanselige erkendelse og forestillingsevne og skaber subtile og poetiske kunstværker.

Miki Yui har siden 1999 været kendt for sin minimalistiske og organiske tilgang til musik. Som en delikat hvislen eller en fjern brummen væves elektroniske lyde og lydoptagelser ind i musikken med narrativ spænding.

 

Udstillingen er generøst støttet af William Demant Fonden, Augustinusfonden, SNYK og Statens Kunstfond. Kurateret af Ursula Block.

Miki Yui, Atem Møen, 2022
Foto : Thomas Gunnar Bagge

Miki Yui, Atem Møen, 2022
Foto : Thomas Gunnar Bagge

Miki Yui, Atem Møen, 2022
Foto : Thomas Gunnar Bagge

Miki Yui, Atem Møen, 2022
Foto : Thomas Gunnar Bagge

Miki Yui, Atem Møen, 2022
Foto : Thomas Gunnar Bagge