2022

Hver onsdag og søndag kl. 15.00: gratis rundvisning og introduktion til udstillingerne af daglig leder af Kunsthal 44Møen Jacob Kreutzfeldt.

Rundvisningerne er på engelsk om onsdagen og på dansk om søndagen.

LØRDAG 30.07.2022 kl. 13.00

Birk Horst i samtale med Bjørn Nørgaard: Kunst & død

I sit nye værk til Kunsthal 44Møen har Birk Horst fundet inspiration mødet med de mange gravhøje spredt over Møn. Headstones Undead Engines er en refleksion over døden, sorg og erindring. Hvordan erindrer vi den afdøde? Hvilke repræsentationer og former benytter vi? Og hvordan kan vi forestille os erindringens æstetik i en tid præget af digitale medier og teknologier?

Bjørn Nørgaard har som kunster ved særlige anledninger arbejdet med mindesmærker, mest kendt er nok hans sarkofag til Hendes Majestæt Dronningens gravmæle i Roskilde Domkirke. I deres samtale vil de to kunstnere med udgangspunkt i Horst’s aktuelle installation berøre nogle af de helt store og svære temaer som kunst, erindring, sorg og død.

Arrangementet varer ca. en time. Der serveres kaffe og te. Kolde drikkevarer kan købes. Entré 50 kr. – gratis for medlemmer af Kunsthal 44Møens vennekreds.

 

KL. 14.00: ALICE I EVENTYRLAND– gæsteforestilling af Teater Møn

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt og foranderligt land, hvor alt kan ske. Fra 5 år og for alle som har prøvet noget nyt.

KL. 15.00: KOSTUMEWORKSHOP- med kostumedesigner Susanne Marshall og performer Tilde Knudsen

Workshop for alle aldre: Byg dine egne kostumer ud af geometriske former!

Om forestillingen

Vær med, når danser og skuespiller Tilde Knudsen udfolder sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll.

I denne visuelle og musiske nyfortolkning af klassikeren møder vi Alice alene på scenen omgivet af spandevis af fantasifulde kostumer i geometriske former. Scenografien udgøres af tønder, som gemmer på cirkler, trekanter og firkanter i stof og papir – alle former, som vi kender så godt. Eller gør vi? – for pludselig falder Alice gennem kaninhullet! Og nu begynder hun at folde og forme kaninøre, snabler og kjoler, og forvandle sig til Filurkatten, kålormen og alle de andre ikoniske skikkelser fra den elskede historie. For som Alice siger: ”Jeg ved, hvem jeg var, da jeg stod op i morges, men jeg tror nok, jeg har forvandlet mig adskillige gange siden da”.

Forestillingen er en non-verbal rejse gennem musik, bevægelse og magi, som er skabt i tæt samarbejde med kostumedesigner Susan Marshall og komponist Klaus Risager. Kostumerne og musikken er så centrale elementer, at de kunne have stået på rollelisten sammen med danser og skuespiller Tilde Knudsen, når hun tryller Alices eventyrland frem for øjnene af os! De er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

Tilde Knudsen fortæller: ”Normalt når man skaber en teaterforestilling så bliver kostumerne skabt og kommer på scenen hen imod slutningen af forløbet. Men sammen med Susan Marshall har vi arbejdet på en anden måde: Vi tog afsæt i kostumerne og de geometriske former fra dag et, og så gav vi liv til figurerne fra eventyret ud fra dem. Det har været en spændende og anderledes måde at arbejde på, og har givet forestillingen et stærkt visuelt udtryk”.

Figurerne fra Alice i Eventyrland kommer til live til musik skabt af komponist Klaus Risager, der med instrumenter og reallyde har skabt et sfærisk lydunivers der veksler mellem enkelthed, vildskab og kaos.

Varighed:  40 min.
Alder: For alle, både børn og voksne fra 5 år

Medvirkende: Tilde Knudsen

Kostumier: Susan Marshall

Instruktør: Peter Kirk

Komponist: Klaus Risager

Koreografisk konsulent: Liv Mikaela Sanz​

Læs mere om forestillingen på Teater Møns hjemmeside

Om kostumeworkshoppen

Kostumedesigner Susan Marshall og performer Tilde Knudsen inviterer dig ind i modulære kostumers hemmelige verden, hvor simple former forvandler sig til et utal af 3-dimensionelle former. Inspireret af origamiteknikker og modulære strukturer kan firkanter, cirkler, trekanter, krinoliner og fleksible rør sættes samme, bøjes, bevæges og transformeres, så de udfolder nye kreative muligheder. Workshoppen tilbyder en legende tilgang til kostumeudvikling og historiefortælling. Den er åben for alle aldre.

 

HVER ONSDAG OG SØNDAG I JULI: 

Free tours in English 3.00 P.M.

 

Kl. 13.00: Vivian Caccuri i dialog med kurator Julia Rodrigues
Kl. 14.30: Miki Yui koncert

Miki Yui spiller en koncert på terrassen ved siden af pavilionen, hvor hendes diskrete akustiske intervention forstærker lytterens opmærksomhed på de processer, der finder sted i omgivelserne, og samtidig transformerer omgivelsernes lyde som en del af musikken.

 

LØRDAG 26.6.2022 kl. 16.00

Sæsonåbning: Vivian Caccuri – Miki Yui – Birk Horst

med DJ-set af Estúdio 0SS0