PS44
“Hannibal Dahl”
-
Hannibal Dahl
Vi er også meget glade for at kunne præsentere årets kunstner i PS44, nemlig Hannibal Dahl, der dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2025.
Valget af Hannibal Dahl afspejler en ambition om at give en ung kunstner mulighed for at fordybe sig i sin praksis og udvikle den i et format, der giver den plads til at vokse. Hans arbejde resonerer naturligt med udstillingsårets undersøgelse af migration som kunstnerisk og samfundsmæssigt fænomen — ikke som en direkte tematisk parallel, men som en beslægtet impuls. Dahls interesse for transitrum, ikke-steder og de kræfter, der bevæger sig gennem kroppen og rummet, berører noget af det samme: tilstande af bevægelse, forskydning og transformation, hvor identitet og tilhørsforhold aldrig er stabile størrelser. I arbejdet frem mod hans afgang har Hannibal udvidet sin research i en mere rumlig retning og er blevet optaget af, hvordan specifikke kontekster aktivt former værkets betydning. Det er en praksis med retning — og med noget på spil.