Velkommen til Mørkemuseum: en invitation ind i mørket, hvor ting vendes på hovedet, og grænsen mellem dag og nat opløses.
Et drømmerum, hvor former bliver uklare, verden fortrylles, fantasien vækkes, og kroppen begynder at sanse på andre måder end i dagens klare lys.
Hvad sker der i mørke? Hvilke liv leves i verden, når vi sover? Hvilke processer finder sted i verdens skyggesider og i vores underbevidsthed?
I mørket kan tankerne bevæge sig i nye retninger og skabe nye former, forbindelser og betydninger. Her må lysets logik vige for fantasien, poesien og det, der ikke kan måles eller vejes. Mørket bliver en usynlig ekstra dimension på den anden side af lyset.
Gennem tiderne har vi samlet os i vintermørket om fortællinger fra sagndybets hukommelse – historier fulde af overnaturlige væsner, store skæbner og verdener, hvor den oplyste verdens regler for en stund opløses.
Mørket er også et sted for hvile, pause og dvale. Naturen og kroppen samler sig her og finder ny energi.
Du oplyser selv verden
Med en spinkel lyskegle inviteres du til selv at oplyse mørket. Du kan undersøge tingene, se dem på nye måder og skabe nye forbindelser i verden. Som når man skriver et digt, skaber et kunstværk eller drømmer en drøm.
MørkeMuseum leder dig gennem nattens faser – fra den første lette søvn, hvor verden stilner af, over drømmens dyb, hvor alt kan ske, til den langsomme opvågning, hvor verden igen begynder at ligne sig selv.
Velkommen i mørket!
Mørkemuseum er en invitation til at træde væk fra det oplyste, det forståelige og allerede definerede. En invitation til at lade sig ublænde af lyset og møde verden med hele kroppen – for gennem mørket at lære vores verden og vores natur bedre at kende.
MørkeMuseums åbningstider i oktober og november:
TORSDAG & FREDAG: kl. 15.00-17.00
LØRDAG: kl. 11.00-16.00
EFTERÅRSFERIEN
WEEKEND + ONSDAG-FREDAG: kl. 11.00-16.00
Der er adgang og introduktion til museet hver 30. minut, ventetid kan forekomme.
Samtidig med åbningen af MørkeMuseum skydes Mørke Festival i gang. Festivalen skal gennem oplevelser, viden og fællesskab skabe større forståelse for værdien af nattemørket og inspirere til at reducere lysforurening. Bag festivalen står en frivillig forening og Dark Sky Møn.
Genstande og værker venligst udlånt af:
Ursula Reuter Christiansen, Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard, Henning Christiansen Arkiv, Jytte Høy, Per René Larsen, Erdal Bilici, Brigitte Kolerus, Rose English, Samara Sallam, J&K, Jason Dodge, Laura Baruel & Cecilie Bendixen, Georg Jagunov & Nanna Rosenfeldt-Olsen, samt Christine Roland.
Museumsforvalter:
Kristina Ask
Opbygning:
Hjern&Beton (Christian Hillesø & Till Junkel)
Koordinator:
Sarah Bodil Tierney
Producer:
Ida Bencke
Lyd:
MALM v. Tomas Wisti Raae & Lars Malm
Teknik & dokumentation:
Thomas Bagge
Kustoder:
Anja Ponjevic Tørnqvist, Mathilde Carbel, m.fl.
Vi glæder os til at byde jer velkommen !
TAK TIL :
Statens Kunstfond, Vordingborg Kommunes Aktivitetspulje, Nordjyllandsfonden, XL-BYG Møens Tømmerhandel, Brigitte Alfter & Dark Sky
Vi vil gerne sige tak for en fantastisk sæson.
Det har været et begivenhedsrigt år med to udstillinger.
Vores hovedudstilling med Danh Vo bød på mange engagerede besøgende fra nær og fjern, Phở-suppekøkkener i foråret, NADA og meditation, performances og ikke mindst mange nysgerrige børn og unge, som oplevede udstillingen gennem vores skoletjeneste.
Vi vil gerne takke Maren Bramsen, som kuraterede udstillingen i samarbejde med 44Møen; Nguyen Vo for meditation og NADA; en særlig tak til Gustav, Asbjørn og Sif for Phở-suppekøkkenerne; Danh Vos team i Berlin; og ikke mindst vores inderlige tak til Danh Vo for hans generøse tilstedeværelse og for en smuk, bevægende og elegant udstilling.
Tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Dansk Tennis Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond, Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond og Vordingborg Kommune.
Gennem sommeren præsenterede PS44 Vections af Hannibal Dahl, der dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2025. Udstillingen var kurateret af Julia Rodrigues. Valget af Hannibal Dahl handler om at give en ung kunstner tid og rum til at lade en praksis vokse. Hans interesse for transitrum, forskydning og bevægelse knytter smukt an til sæsonens undersøgelser af migration – som en fælles optagethed af, hvad der sker, når mennesker, kroppe og identiteter er i bevægelse. Vi vil gerne rette en varm tak til Hannibal Dahl og Julia Rodrigues. En stor tak også til Charley Mortensen for hendes bevægende performance i forbindelse med åbningen af Vections.
44Møen vil gerne takke følgende fonde for deres støtte til årets udstilling på PS44: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
I løbet af sommeren havde vi besøg af musiker Jonas Torstensen, som med en performance med kassettebånd skabte en helt særlig og vild oplevelse på 44Møen. Tak til vores programkoordinator Luigi Di Bitonto for at kuratere eftermiddagen. Og en stor tak til Charley Mortensen for endnu en stærk performance og for at videreføre sin performance fra åbningen af Vections med Hannibal Dahl.
En stor tak til Angelina Nonaj og Indigo Meara for deres performance og reading på 44Møen, og til Luigi Di Bitonto for at samle aftenen og skabe en publikation med tekster af de deltagende kunstnere.
Vi afsluttede sæsonen med en spektakulær performancekoncert af Jan Baltoffer. Mange tak til Janus Nevel Ringsted, Christoffer Møller og Balz Isler.
Søren Aagaard stod for et sublimt måltid bestående af misosuppe og en fælles onigiri, tilberedt af Kanae fra Refshaleøengården med Møn-dyrket Ingrid-ærtemiso og ristet græskar. Retten blev ledsaget af et lyduddrag fra Aagaards performanceværk Café Zero.
Tak til Jason Dodge for at kuratere vores residency-program og til Eugene Ostachevsky for at være en del af programmet. Vi ser frem til det videre samarbejde i den nye sæson.
Bestyrelsen, leder Kristina Ask og koordinator Sarah Bodil Tierney vil gerne takke hele årets Team 44: Hjern & Beton, Thomas Gunnar Bagge, Johnny Poulsen, Carina Olsen, Luigi Di Bitonto, AC og ikke mindst vores tilknyttede assistenter og praktikanter: Anja Ponjevic Tørnqvist, Mathilde Carbel, Indigo Meara og Joakim Hyldebrandt.
Og tak til alle jer, der har besøgt os, lyttet, deltaget og været en del af 44Møen.
Nu migrerer vi videre mod mørket og nye forbindelser og mod en ny sæson i 2027.
Vi glæder os til at præsentere programmet!
Foto: Nick Ash
________________________________________________________